Disciplinen distance er ikke særlig udbredt og kendt i Danmark, men efter længere tids overvejelser har jeg besluttet mig for at ændre retning fra springning til distance. Det kommer efter en længere springpause, hvor jeg har tænkt over mine muligheder, og hvis jeg vil fortsætte spring efter nytår skal jeg investere i en ny hest idet at mine ponyår slutter på det tidspunkt. Det betyder derfor at jeg IKKE kommer til at springe mere indenfor den nærmeste fremtid, derimod bliver træningen sat målrettet mod at komme så langt indenfor distance som overhovedet muligt.
Jeg har været til to distance stævner i løbet af de sidste par måneder, som jeg vil komme nærmere ind på i de kommende opslag, og efter et par måneders træning på egen hånd har jeg fået en træner som har lagt en træningsplan for de næste 8 uger, målrettet på at jeg skal starte en LB 43 km til Rom ridtet i juli.
- Amber